Nyrenoveret etplansvilla tæt på Tisvildeleje Strand

Velkommen til Brentingevej 13! En skøn villa med fire værelser beliggende i et roligt parcelhuskvarter, der egner sig perfekt til den store børnefamilie, seniorer eller par. Her får du strand, skov og en nyrenoveret bolig fra top til tå.

Villaen byder på en stor have, garage og to terrasser, hvor den ene er anlagt i 2016. Her kan du slå dig ned i en havestol og nyde en kop kaffe i morgensolen, imens du betragter børnene lege barfodede og frie i det grønne græs. Her er frisk luft ikke en mangelvare, og havens størrelse giver mulighed for flere forskellige udendørsaktiviteter. Man kan f.eks. anskaffe sig gyngestativ og legehus til børnene, plante blomsterbede eller invitere vennerne til sene grillmiddage.

Hele boligen er renoveret i 2003, og i 2007 blev der anlagt tilbygninger. Man vil straks føle sig hjemme, lige fra man træder ind i den rummelige entré, der er beklædt med gulvtæppe. Entréen munder ud i et større opholdsrum, som man kan benytte til kombineret stue og kontor.

Rummelig rumplan

Det store og åbne køkken-alrum skaber de perfekte rammer for familiært samvær. Alrummet prydes af parketgulv og en brændeovn, der er med til at skabe en hyggelig atmosfære. I den ene ende af rummet går vinduerne fra loft til gulv, hvilket skaber et helt fantastisk lysindfald fra haven, og en glasdør giver adgang til terrassen. Det er oplagt at indrette sig med sofaarrangement og spisebord, hvor aftensmaden kan indtages midt i solstrålerne, der slipper igennem de store vinduer.

I åben forbindelse med alrummet har vi køkkenet, der byder på flisegulv, lækre træoverflader, hvide skabe og opvaskemaskine. Det vil krible i fingrene efter at lave mad midt i alle disse lækre materialer, og køkkenets åbne forbindelse med alrummet gør det nemt at kommunikere med resten af familien, imens man har godt gang i potter og pander.

Boligen byder på fire værelser, hvoraf det ene har udgang til den nye terrasse. Da to af værelserne er placeret en smule væk fra villaens øvrige rum, kan man med fordel skabe en børne- eller teenage-afdeling. Desuden kan boligen prale af et walk-in-closet samt et splinternyt bryggers fra 2015 bestående af vaskemaskine og tørretumbler.

Bedre bliver det ikke

Med Brentingevej 13 som base kan du sikre børnene en tryg opvækst tæt på både by og natur. Nærområdet byder på græssende heste, og der er kun 10 minutters gang ned til den skønneste strand, der kan danne ramme om mange hyggelige familieudflugter. 5 minutters gang væk ligger skoven, der bare venter på at blive udforsket. Et stisystem fører børnene sikkert frem til skolen, der er placeret 10 minutters gang væk.

Derudover byder Tisvildeleje på havn, caféer og en charmerende gågade med adskillige butikker – bedre bliver det ikke!

Kontantpris
kr. 2.585.000


Boligareal
176 kvm


Grundareal
792 kvm


Udbudsdato
2018-10-01


Opførelsesår
1968/2005


Kommune
Gribskov Kommune

Henvis boliger og få lækre gaver

Optjen til flotte gaver som fx. en B&O-højttaler, en iPhone eller et rejsegavekort på 8.000,- - bliv ambassadør i dag!

SellBricks formidler salget af denne ejendom gennem disse mæglere: